Er det populært eller upopulært at være slagter nu om stunder?

Vi skal sådan set ikke diskutere, hvor meget prestige eller anseelse der er i det at være slagter, for den slags kommer oftest an på præferencer, og man skal jo helst beskæftige sig med noget, som man elsker at stå op til – og så kan man være ligeglad med, hvad andre tænker om det.

Men nu om dage er der alligevel mange mennesker, der tænker en del om slagterne, og det er ikke med udgangspunkt i uddannelse, forretningssammensætning, teknikker til udskæringer eller lignende.

Det handler mere om den grønne bølge, der skylder indover landet for tiden, hvor slagterne skal stå skydsmål for, hvad der bliver debatteret i medierne angående både klima, dyrevelfærd og alt derimellem.

Her er det nok på plads at indvende, når man ser på statistikker og segmentinddelinger, at problemet ikke er lige så omfattende med belysning, chikane og lignende, som når man er slagter i Aars modsat at være slagter på Nørrebro i København.

Hvordan skal det så forstås?

Jo, mange aktivister fører en hetz mod slagterne uden at have sat sig ind i, hvordan der metoder og forretning ser ud.

De tror fejlagtigt, at alle slagtere kun tænker på profit, køber det billigste kød, som støtter dyreproduktionen, der er med til at holde dyrevelfærden lav og dermed slide på klimaet.

Den slags tendenser starter oftest i hovedstaden og breder sig til Jylland, hvorfor man netop ser med samfundsstatistikker, at slagterne i Jylland endnu ikke er blevet mødt med samme modstand, som det sker længere øst på.

Der er jo netop en grund til, at man ved, man får kvalitetskød hos den lokale slagter, fordi kødet er nøje udvalgt; og de fleste af den slags slagtere er ikke en del af nogle kæder, men oftest flankeret i den flække eller større by, hvori de servicerer borgerne.

I den forbindelse skal man derfor huske på at adskille dyreproduktionen med den enkelte slagter.