Et maskinværksted har vokset sig ind i sproget

Der findes som bekendt mange udtryk, der knytter sig til andre begreber, er direkte eller indirekte forklaringer på andet, metaforer med videre, og det gælder både, om det er på dansk, eller det findes på andre sprog – det er en del af sprogets brug, at vi sammenligner ting.

Det kan gøres med engelske oversættelser eller udtryk, der er lånt fra andre sprog, men før den slags blev moderne, så tog man gerne fat i nogle udtryk fra andre erhverv eller områder, når man skulle forklare noget andet i den diametrale modsatte ende af spekret.

Den slags gjorde man – og gør stadigvæk – for blandt andet at gøre nogle lidt mere udsvævende begreber, der ikke har nogle fysiske bestanddele, men bliver omtalt som visioner, mål, ageren med tiden, til at blive omtalt som noget mere håndgribeligt, som man kan forholde sig til.

Et eksempel er netop at bruge udtrykket et maskinværksted, maskineriet eller bare maskinhuset om noget, der blandt andet foregår på ledelsesgange, hvor der skal ske forandringsprocesser, omlægninge af strukturer med videre.

Her bruger man så symboler fra en verden med maskinværksteder for lettere at beskrive, hvad værktøjet er hos en selv kontra, hvad man ville bruge i et maskinværksted.

Man sammenligner måske ledelsen med arbejderne i et maskinværksted, mens direktøren er værkføreren, der skal holde øje med det hele.

Så er det lettere for sig at se folk i kedeldragte gøre noget, end hvis man bruger ord og udtryk, som bliver fortolket forskelligt fra person til person, når man sidder og prøver at blive enige.

Faktisk er udtrykket med maskinrum med videre blevet brugt så meget, at en avis sidste år udråbte dette udtryk blandt flere til at blive udfaset som metafor, medmindre der vitterligt var tale om et rum med maskiner, fra sproget, fordi det var blevet så overbrugt, som det var.

Sådan et konkret maskinværksted kan du besøge her: https://www.erfurth.net/