Hvad er særeje?
Særeje er en måde hvorpå aktiverne (huset, bilen med videre) samt den monetære formue i et ægteskab kan deles op. Der indgås aftale om særeje i det øjeblik parterne ikke ønsker fælleseje, hvilket normalt er udgangspunktet når man bliver gift.
Grundlæggende findes der to former for særeje, nemlig fuldstændigt særeje og skilsmisse særeje. Hvis du og din partner indgår aftale om fuldstændigt særeje, vil de aktiver, som er kategoriseret som særeje aktiver, holdes uden for bodelingen i tilfælde af både skilsmisse og død, hvor de ved skilsmisse særeje udelukkende holdes uden for deling af bo i forbindelse med skilsmisse.
Der ud over findes der en særeje form, som er en slags kombination af de to førnævnte, og som kaldes ægtefællebegunstigende kombinations særeje. Denne form for særeje er lidt tricky, idet et skilsmisse særeje aktiv kun kunne overgå til fælleseje, hvis ægtefællerne dør samtidig, eller den begunstigede dør førend ægtefællen. Lever den begunstigede længst, vil skilsmisse særejet blive konverteret til fuldstændigt særeje, og særeje aktiverne indgår ikke i ægtefællens dødsbo.
Hvis du og din kommende ægtefælle ønsker at oprette særeje, bør I konsultere en advokat med speciale i arve retslige sager. Han eller hun kan hjælpe jer med at oprette en såkaldt ægtepagt, af hvilken betingelserne for særeje vil fremgå. Oprettelse af ægtepagt sker i reglen med henblik på økonomisk tryghed for de involverede parter samt korrekt opdeling af formue og aktier i tilfælde af død eller skilsmisse.
Hvorfor skal jeg oprette en ægtepagt med særeje?
Der kan være mange gode grunde til at du eller din ægtefælle ønsker at oprette en ægtepagt forud for indgåelse af ægteskabet. Måske har den ene af jer en meget større formue end den anden, og intet ønske om at skulle dele denne op i tilfælde af skilsmisse. Der kan også være tale om såkaldte særbørn – hvis din partner for eksempel har børn af et tidligere ægteskab og du ikke ønsker disse begunstigede ved din død.