Hvorfor en murer i gamle dage murede folk inde!

Det kan lyde helt frygteligt at tænke på, at man i gamle dage faktisk murede folk inde, og man kunne endda sætte en murer i landsbyen til at klare den slags, hvis man ikke lige havde en ved hånden, som kunne klare tjansen selv.

Selvfølgelig er det ikke noget, som din lokale murer i Allerød eller noget andet sted i vores rige ville gøre i dag – det er jo ulovligt – men det kan ikke udelukkes, at en murer i området har gjort noget for flere hundrede år siden.

Specielt i Middelalderen var den praksis meget udbredt, hvis man så det nødvendigt at komme af med personager, som gerne helt skulle forsvinde, uden andre fik nys om, hvad der var sket med dem.

Dengang var det ellers meget almindeligt, at man udstillede lig fra forbrydere og andre uvorne for at statuere et eksempel på, hvad der ville ske, hvis man foretog en grov forbrydelse, og henrettelsen var ofte et offentligt skue.

Men den slags var mest forbeholdt, hvis der var tale om bønder og pøblen, der havde forbrudt mod daværende lovgivning.

Nogle gange var der måske hos adelen eller ligefrem de kongelige, at man havde at gøre med en forbryder eller – oftere endnu værre udenomsægteskabelige affærer og dertilhørende bastard-unger.

For det første måtte dette ikke slippe ud i samfundet, at der var kurrer på tråden blandt det bedre borgerskab, men man kunne heller ikke bortskaffe folk på den måde.
Og de var trods alt stadig adelige, så en grov henrettelse var også udelukket.

Derfor kunne man finde på at mure dem inde levende, nogle gange sammen med deres afkom, hvor de så langsomt kunne dø af sult.

Men faktisk findes der også eksempler på folk, blandt andet nonner, der lod sig indespærre frivilligt for at være tættere på Gud og ikke lade sig friste af ting ude i verden.

Her fik de ofte mad gennem en sprække, indtil de omkom af alderdom eller sygdom.