Som maler, hvad er din attitude med piercinger og tatoveringer?

Måske driver du et mindre lokalt malerfirma, som du har en del ansatte tilknyttet og ansat i.

De har alle sammen været til samtale hos dig som chef, før de blev ansat, og det samme gjaldt lærlingen og eleven, der gerne ville i praktik i din virksomhed.

Man skulle se, om de var kvalificerede, om de passede ind, havde motivationen med videre, men når de første var gennem det nåleøje, så var de også blevet en del af jeres lille familie.

Men det er jo trods alt lidt et servicearbejde, man driver her, hvor de arbejdende mennesker kommer ud til kunderne og skal vises frem.
Det er jo et beskidt arbejde, så maling på tøj og redskaber kan ikke undgås, men der er jo nogle ting, som man kan undgå og som gør, at man ser præsentabel ud.

Dette forandrer sig med tiden, og det afhænger også af den specifikke arbejdsplads og indstilling til tingene, hvad man kan acceptere fra ens medarbejdere af påklædning og attitude, så man kan se repræsentabel og ud være en god repræsentant for ens firma.

Derfor kan det være, man har en politik omkring det at have piercinger og tatoveringer.

De skal måske ikke være for fremhævede, ingen tatoveringer i ansigtet, på halsen, i nakken eller på hænderne. 
Måske er disse krav skrevet ned som en del af firmapolitikken, eller også har man bare sagt det direkte til alle som en uskreven regel.

Måske har man ikke fået sagt det til en ansættelsessamtale, men så senere på året dukker en medarbejder op og har fået laver en masse piercinger og tatoveringer, men imellemtiden er medarbejderen også blevet en skattet medarbejder, der arbejder hårdt, og som kunderne er glade for at få besøg af.

Hvad gør man så i det tilfælde? Specielt hvis det er en ansat, man er tilknyttet til via blodets bånd.

Her kan en rettelig samtale nok komme på tale.