Hvad laver en entreprenør?

30 september 2021 Steffen Hansen
image

En entreprenør har mange forskellige projekter og opgaver som de tager sig af. Det kan være alt lige fra at grave huller, til at skære betonelementer, og det er derfor en branche der har en stor påvirkning på samfundet. Uanset om man skal bygge hus, lægge kloakrør eller bygge en ny motorvej, så er der ofte en entreprenør involveret. I denne artikel kan du læse mere om hvad en entreprenør beskæftiger sig med, og hvornår man kan få bruge for en.

Kloakopgaver

Hvis en entreprenør er blevet hyret til kloakarbejde, så er det oftest i forbindelse med anlægning af nye rør eller installationer. Det kan også være i forbindelse med en udvidelse af det nuværende kloaksystem, at entreprenørerne bliver hyret ind, ligesom at en entreprenør kan foretage tv-inspektioner, for at finde brud eller andre ting, der kan påvirke kloaksystemet negativt og skabe store problemer hvis det ikke bliver lavet.

Mureropgaver

Et entreprenørfirma kan også tage sig af forskellige typer mureropgaver. Det kan være i forbindelse med større byggerier eller udvidelser og/eller tilbygninger. Dette inkludere både muring, pudsning, eller diamantskæring. Derudover kan entreprenøren også påtage sig forskellige typer nedrivningsopgaver, enten i forbindelse med en renovering, eller hvis der skal bygges helt nyt på grunden.

Anlægsopgaver

Entreprenører kan også løse opgaver der typisk forbindes med anlægsgartnere, såsom anlægning af haver og grønne arealer i forbindelse med nybyggerier. Det kan også være andre typer anlægsopgaver som f.eks. kloakering, asfaltarbejde og anlægning af flise- og brostensarealer. Nogle entreprenører kan også foretage større projekter som at anlægge større parker, golfbaner og lignende.

Som du nok kan læse dig til, så er der mange opgaver en entreprenør kan påtage sig, hvilket også er hvorfor det er sjældent at private benytter sig af en entreprenør. Entreprenører bliver primært brugt på større projekter, der involverer mange forskellige typer opgaver. 

Flere Nyheder