Hvad man ikke kan (gen)opdage ved møbelpolstring!
Lad os starte med et aparte eksempel, som kan lyde meget usand, men faktisk er ganske korrekt:
En berømt britisk guitarist arbejdede, før han blev verdenskendt, med at være møbelpolstrer sammen med sin kammerat, som han havde sit band sammen med, som da også er opkaldt efter professionen på engelsk.
De valgte så simpelthen at polstre nogle eksempler af deres udgivelse på CD ind i nogle eksemplarer af nye møbler, som de lavede polstring til, som deres kunder så fik ganske gratis – men ofte uden at vide det.
Den dag i dag kan man stadig finde eksempler på denne udgivelse, hvis man kan finde frem til de rette møbler, der har været forbi d’herrer i sin tid og er blevet polstret – og den skive er mange penge værd!
Det var næppe sket ved møbelpolstring i Herning!
Men nu er det faktisk sjældent, at man finder noget særpræget eller for den sags skyld værdifuldt, når man polstrer nye møbler, for det er mest, når man skal ompolstre nye møbler, at man nogle gange kan finde de mærkeligste ting, der er gemmer sig bag polstringen i møblerne.
Og ofte er de mange penge værd!
Hvordan og hvorfor har disse værdigenstande fundet vej ind i møblerne på den måde?
For at blive klog på dette skal man forstå, at man gjorde det i en tid, hvor både bankerne ikke var så udbredte, og mennesker havde generelt ikke tiltro til dem, som vi har nu om dage.
Man havde tillid til fysiske værdier såsom penge, testamenter og værdipapirer, men hvis man gemte dem inde i pengeskabene, så ville det være første sted, tyvene ville kigge efter dem.
Så i nogle nødstilfælde, så syede man tingene ind i relativt værdiløse møbler, som man så kunne få fjernet ud af huset, uden det blev opdaget – og tyvene ville da bestemt ikke begynde at lede her hver gang.
