Man skal vælge en god børnehave for ens barns skyld

Et af de første tidspunkter som forælder, hvor man er nødt til at give slip på ens barn i længere tid udover ved vuggestuen eller dagplejen, er, når man sender ens barn i børnehave.

Man kan ikke ligefrem sige, at børnehaven er identitets-skabende på samme måde, som når barnet er mere bevidst eller er teenager, men man skal ikke undervurdere de indtryk, som barnet kan få sig i denne unge alder.

Det er nemlig ved denne alder, at barnet ikke har den dagplejer eller anden person, som er over barnet hele tiden, fordi ungen af gode grunde skal have hjælp alle døgnets 24 timer for at kunne klare sig.

Her i en børnehave, som kunne være en børnehave i espergærde, er der forskellige pædagoger tilknyttede, som overordnet holder øje med børnene, udbyder aktiviteter og holder styr på ungerne, hvem der henter, hvem der bringer, sørger for mad, specielle behov og videre.

Men overordnet set så har børnene selv mulighed og lov til – inde for rimelighedens grænser – at befærde sig rundt, som det passer dem i de afgrænsende arealer, der er tilknyttet dem, når de ikke ligefrem er på tur eller ekskursion rundt i landet.

Bare den tanke kan give nervøse trækninger for en forælder, når der skal aflevere barn i børnehaven, når man ikke er på barsel længere til at kunne tage sig af barnet hele tiden, for nu skal man overlade barnet til nogle andre mennesker, man ikke føler, man kender så godt, og som ikke har mulighed eller krav på at holde øje med ens barn konstant.

Og så er det jo endda ikke deres egne børn, så forældrene kan blive bange for, om de nu tager sig godt nok af ens børn, som man selv ville gøre det.

Derfor er det vigtigt at undersøge, hvilke former for børnehaver der er der i det område, hvor man har brug for en, og dermed hvilke der har det bedste omdømme.